Det kan lyde nørdet, og det er nok én af de ting man kan sige højt i virksomhedens finansfunktion, men som nok ikke vinder den store forståelse i resten af virksomheden. Men budget sæsonen kan faktisk være både indsigtsrig, udviklende og en lille fest. Måske ikke fest. Men heller ikke det modsatte.
En god budgetproces er først og fremmest godt planlagt, men den er også inddragende og med klare målsætninger og forventninger til de involverede partnere. Og derfor kræver den at virksomhedens ansatte bliver ført sikkert gennem for at opnå det bedste resultat. For formålet med at lægge et budget er at have et stærkt og holdbart styringsværktøj som nemt og smidigt kan opdateres med forecasts gennem året.