For en CEO er CFO’en ofte det direkte bindeled til de finansielle nøgletal – og dermed til det evidensbaserede grundlag for beslutningstagning. Når en CFO forlader virksomheden, bliver sygemeldt eller går på barsel, kan det skabe et tomrum.
På kort sigt bør afdelingen kunne håndtere en del af opgaven selv, men ved længere fravær kan det blive en udfordring at navigere uden en CFO – både i forhold til den daglige rapportering og informationsdeling, men også i forbindelse med ad hoc-projekter som due diligence-processer eller strategikritiske business cases.
Med min brede erfaring inden for de nødvendige discipliner, min evne til hurtigt at sætte mig ind i nye virksomheder og min ekstroverte tilgang kan jeg træde ind som interim CFO i perioder, hvor den faste CFO er fraværende. En interim-løsning kan sikre stabilitet og kontinuitet uden at blive en kritisk udfordring for virksomheden.