Først udtalte en topleder, at man ikke kan work-life-balance sig til tops. Så kom modreaktionerne, der naturligvis bestod af påstanden om at det kan man, og at det i øvrigt er meget mere 2023 at have en fornuftig balance mellem arbejde og fritid, end at glorificere et liv med ekstremt meget arbejde. Især det sidste er en populær 2023-holdning.
Lad mig tage det åbenlyse – men tilsyneladende alligevel ledige – synspunkt:
Der er ligeså mange forskellige balancer, som der er mennesker.
– Den enlige far foretrækker måske et deltidsjob i ulige uger for at kunne være sammen med sine børn, mens han i lige uger tager vagter for at tjene lidt ekstra. Hans balance varierer.
– Topchefen har måske ikke det store behov for fritid, fordi familien har prioriteret karriere mens partneren ikke arbejder. Topchefens balance indebærer sagtens 60 timers arbejde om ugen.
– Den barnløse kvinde elsker at rejse, så hun knokler for til gengæld at have 7 uger at rejse i. Hendes balance afhænger af frirum og fleksibilitet.
Og sådan kan jeg blive ved, for det er jo charmen ved balancer. Det der er balance for dig, er ikke nødvendigvis balance for din nabo. Hvad man derimod har til fælles, er ansvaret for at tilrettelægge livet så man finder den balance der passer én selv.
PS: Begrebet har et tåbeligt navn. Work er ikke modsætning til Life. Og Life er ikke modsætning til Work.