I går snakkede jeg med en relation der netop var blevet fyret, og jeg blev bekræftet i en udvikling jeg tidligere har bemærket ved fyringer.
Fyringer er en uomtvistelig omstændighed i arbejdsmæssige relationer. Det kan ramme alle. Det kan være selvforskyldt. Og det kan være helt uforskyldt. Jeg har tidligere prøvet én af hver. Nogle kan blive fyret pga. nedskæringer, manglende performance, ændringer i markedet eller måske endda verdensøkonomien. I går kom det frem, at Danish Crown nedlægger 800 stillinger i Sæby.
Men der er sket noget, og det er ekstremt positivt. Før i tiden var fyringer langt mere tabubelagte, det var forbundet med en urimelig skamfølelse. Jeg kender til mange eksempler – og nu bliver det lidt anekdotisk bevisførelse – hvor medarbejderen har forhandlet sig til, at kommunikationen omkring fyringen blev usand, og fremlagt som om det var medarbejderen der sagde op, og ikke virksomheden der opsagde medarbejderen. Sikke en løgn!!! Og faktisk en form for selvpådraget victimblaming, udelukkende fordi det blev opfattet skamfuldt at blive opsagt. Men der er absolut ingen grund til at skamme sig.
Sådan er det – i store træk – ikke mere. Fyringer er godt på vej til at blive aftabuiseret, det er blevet et vilkår vi godt kan snakke åbent om, og det er ekstremt befriende, men det kommer ikke af sig selv. En anden relation skrev til mig for et par uger siden, at hun var blevet fyret, og at hun var usikker omkring kommunikationen, men at hun havde besluttet sig for at sige det som det er: ”Jeg er dygtig, men jeg er blevet fyret.” Og det er netop dér forandringen sker. Når vi ser andre være ærlige og åbne om selv det der gør ondt, så aftabuiserer vi til glæde for alle.
Verdensøkonomien er usikker. Der vil komme fyringer. Mit råd til alle der måtte opleve at blive fyret: Vær ærlig, vær åben. Du vil opleve, at det giver dig så meget tilbage, og derudover så er du med til at skabe en forandring.